Socialindsats under serviceloven
SEL §85 og §82b
Socialpædagogisk støtte
Målgruppen er borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller særlige sociale problemer.
Vores konsulenter støtter borgeren med afsæt i recovery-og rehabiliteringsprincipperne med det formål at hjælpe til selvhjælp i hjemmet og hverdagen med udgangspunkt i borgerens ønsker og behov.
“Vores konsulenter møder borgerne, dér hvor de er, og sætter ind med dét, der aktuelt er behov for”.
Målet er at styrke borgers evne til at leve selvstændigt og mestre hverdagen på bedste vis gennem den støtte, som konsulenten yder.
Vi har fokus på udvikling samt genoptræning af færdigheder – ikke blot fastholdelse.
SEL §85a
Koordineret og tværfaglig socialpædagogisk støtte Housing First
Målgruppen er borgere med særlige og komplekse sociale udfordringer grundet hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, psykiske vanskeligheder og misbrug.
Vores konsulenter støtter borgeren i at etablere og fastholde egen bolig, og samtidig udvikle psykiske mestringsstrategier samt samfundsdeltagelse på bedste vis.
“Gennem en håndholdt og specialiseret indsats tæt på borgeren skaber vi en personlig relation med
rehabiliterende og stabiliserende effekt”.
Målet at styrke borgerens livskvalitet og sikre stabilitet til at mestre hverdagen i egen bolig gennem den støtte, som konsulenten yder.
Vi har fokus på udvikling – ikke blot fastholdelse. Vores konsulenter møder borgeren med en helhedsorienteret indsats med afsæt i recovery- og rehabilitering, samt de effektfulde og evidensbaserede Housing First metoder CTI, ICM, ACT.
Det Sociale Frikort
Hjælp på vejen til job og beskæftigelse
En vej til arbejdsmarkedet på egne præmisser, der styrker både social inklusion og økonomisk selvstændighed.